Sådan bruger du guiden: hvad der skal spille sammen i stuen

Stuen falder først rigtigt til ro, når sofa, TV, vægge og billedvæg arbejder som én helhed. Ikke når du bare har fundet en god sofa eller et flot motiv til væggen.

I denne guide får du en praktisk model til indretning af stuen, hvor du tænker møblering, TV, vægflader, farver og billeder samlet. Fokus er på det, du faktisk skal beslutte: hvad der er centrum i rummet, hvor sofa og TV skal stå, hvordan billedvæggen placeres, og hvilke mål og proportioner du kan styre efter.

Du får konkrete centimeter-regler, eksempler på fire layouts, der virker i en almindelig stue, og en trin-for-trin plan fra tom væg til færdig stue. Undervejs peger jeg på typiske faldgruber, så du undgår, at TV’et stjæler hele opmærksomheden, eller at billedvæggen larmer.

Vælg fokuspunktet i stuen: TV, billedvæg eller samtalezone

Før du rykker rundt på møblerne, er det vigtigt at beslutte, hvad der egentlig skal være stuenes fokus. Det valg styrer både placering, vægkunst og hvor tungt TV’et må fylde.

Stue med TV som primært fokus

Her er udgangspunktet, at stuen ofte bruges til film, serier og gaming. Sofaen vender mod TV’et, og siddepladserne er orienteret efter skærmen.

Det fungerer godt, når:

• du ser meget TV i hverdagen
• du har børn, der bruger stuen til spil og tegnefilm
• du gerne vil have én klar front i rummet

Ulempen er, at TV’et let kommer til at dominere. Derfor er det ekstra vigtigt at arbejde med vægfarve, rammer og opbevaring omkring skærmen, så væggen føles som en samlet TV-væg frem for en sort firkant midt på.

Stue med kunst eller billedvæg som primært fokus

Her er det vægkunsten, der bærer rummet. TV’et er stadig der, men fylder mindre eller er placeret mere diskret.

Det fungerer godt, når:

• du bruger stuen lige så meget til samvær, læsning og gæster som til TV
• du holder af kunst, plakater eller fotografi og gerne vil se på det i hverdagen
• du vil have en rolig TV-zone og en mere udtryksfuld væg et andet sted

I denne type stue ligger sofaen ofte, så du både kan se TV og kigge ind mod en billedvæg eller et større motiv. TV’et kan stå på et lavt møbel uden for centrum eller indgå i en mere samlet komposition, som du kan se flere eksempler på i artiklen om den rolige TV-væg.

Stue med samtalezone og jævnt fordelt fokus

Her er målet en fleksibel stue, hvor både samtale, TV og hvile fungerer. Der er ikke ét entydigt fokus, men flere rolige zoner.

Det fungerer godt, når:

• stuen også er legeområde, arbejdsplads eller læsekrog
• du gerne vil kunne vende dig og altid se noget rart på væggen
• du har en større stue, der kan opdeles i flere zoner

I denne løsning er det vigtigt, at vægkunsten gentager sig på flere vægge, så rummet opleves samlet. Du kan lade TV’et tage én væg og bruge en anden til en rolig billedvæg og en tredje til enkelte større motiver eller spejl.

Placér sofa og TV, så rummet får balance

Når fokuspunktet er valgt, er næste skridt at få sofa og TV på plads. De to elementer tager mest visuelt og fysisk rum, så deres placering afgør, hvor billedvæg og øvrig vægkunst kan leve.

Tænk i sigtelinjer og lys

Start med at stille dig i de typiske “ankomstpunkter”: ved døren ind til stuen og ved overgangen til køkken eller gang. Hvad ser du først? Det er oplagt som fokusvæg eller sofa-/TV-væg.

Se også på lysindfaldet. Et TV lige over for et stort vindue giver ofte genskin. Ofte fungerer det bedre at placere TV’et vinkelret på vinduet eller på en væg, hvor lyset rammer mere fra siden.

Sofaen skal ikke altid stå helt op ad væggen

Mange stiller sofaen helt ind mod væggen af vane. I mange stuer giver det faktisk mere ro at trække sofaen 10 – 30 cm ud fra væggen eller bruge den til at markere en zone midt i rummet.

Det kan:

• give luft bag ryggen, så en billedvæg ikke føles “over” dig
• skabe plads til en smal hylde eller lampe bag sofaen
• dele en åben stue op i TV-zone og læse-/legezone

Afstand mellem sofa og TV

Som tommelfingerregel kan du sigte efter, at afstanden mellem øjnene og TV’et er cirka 1,5 – 2,5 gange skærmens diagonale mål. Har du et 55″ TV (ca. 140 cm diagonal), lander du typisk på 2,1 – 3,5 meter som behagelig afstand.

Det er ikke en matematisk regel, men en hjælpelinje. Prioritér, at du kan sidde afslappet uden at dreje nakken for meget, og uden at TV’et føles alt for tæt på.

Brug vægkunst til at balancere TV-zonen

Et sort TV på en helt bar væg føles tungt. Du kan bløde det op ved at:

• male væggen bag TV’et en lidt mørkere tone
• placere 2 – 3 billeder i mindre formater ved siden af TV’et
• bruge et lavt TV-møbel med bøger, lamper eller keramik, der tilfører blødhed

Hvis du vil gå mere i dybden med selve TV-væggen, kan du hente idéer i vores kategori om stuen, hvor TV og vægkunst ofte tænkes sammen.

Konkrete mål for sofa, TV og billedvæg

Nu til det, de fleste savner: klare mål. Husk, at vægge, sofaer og rum er forskellige, så se målene som rettesnore, ikke krav.

Generel billedhøjde: midten omkring 145 – 155 cm

I de fleste danske hjem fungerer det godt, hvis billedets eller billedvæggens midtpunkt ligger omkring 145 – 155 cm over gulvet. Det svarer nogenlunde til et gennemsnitligt øjeniveau i stående stilling.

Det er også den logik, jeg uddyber i artiklen om den rigtige billedhøjde, hvor du kan se flere eksempler rum for rum.

Billedvæg over sofa: afstand og bredde

Når du hænger billeder over sofaen, styrer tre mål det meste af oplevelsen:

• Afstand fra sofaens ryg til nederste ramme: ca. 15 – 25 cm. Tættere kan føles tungt, højere giver et hul mellem sofa og billeder.
• Midtpunktets højde: typisk 145 – 155 cm over gulv, afhængigt af sofaens højde og din væghøjde.
• Billedvæggens bredde: ca. 60 – 80 % af sofaens bredde. Har du en 240 cm sofa, vil en billedvæg på cirka 145 – 190 cm ofte se balanceret ud.

Inden for billedvæggen kan du holde 4 – 7 cm mellem rammerne for et tæt, samlet udtryk. Vil du have lidt mere luft omkring hvert motiv, kan du gå op til 8 – 15 cm mellem de enkelte billeder.

Hvis du vil have faste layouts med mål direkte til sofa-væggen, kan du hente konkrete modeller i guiden om at få billedvæggen over sofaen til at sidde rigtigt.

Højde på TV

For TV handler det om, at midten af skærmen cirka rammer øjenhøjde, når du sidder i sofaen. I praksis betyder det ofte, at midten af TV’et havner omkring 95 – 110 cm over gulvet, afhængigt af sofatype og hvor dybt du sidder.

En simpel metode:

1. Sæt dig i sofaen, og mål højden fra gulv til dine øjne.
2. Træk cirka en fjerdedel til en tredjedel af TV’ets højde fra, så du får et midtpunkt, der ligger lidt under fuld øjenhøjde.
3. Markér midtpunktet på væggen med tape, og hold TV’et op til for at fornemme det.

Afstande omkring TV og billeder

Hvis du kombinerer TV og billeder på samme væg, kan du bruge samme afstande som i en billedvæg: 4 – 7 cm mellem rammer og TV for et samlet udtryk, 8 – 10 cm hvis du vil have lidt mere luft.

Prøv at holde en tydelig fælles “linje” i enten overkant, underkant eller midten af TV og de nærmeste billeder. Det giver ro, selv når formaterne er forskellige.

Sådan designer du en billedvæg, der passer til sofa og TV

En billedvæg i stuen skal fungere sammen med både sofa og TV. Det handler mindre om præcis hvilke motiver du vælger og mere om komposition og rytme.

Start på gulvet: layoutet i fuld størrelse

Læg først alle rammer på gulvet i samme størrelse felt, som du har på væggen. Brug et målebånd, og marker bredde/højde med malertape på gulvet, så det svarer nogenlunde til vægfladen over sofaen eller omkring TV’et.

Byg så billedvæggen op:

• Start med 1 – 2 største rammer som ankerpunkter
• Læg de mellemstore rammer omkring dem
• Fyld ud med mindre formater til sidst
• Hold en nogenlunde ens afstand (4 – 7 cm) mellem rammerne

Tag billeder af 2 – 3 varianter, så du kan sammenligne dem lidt på afstand, før du hænger noget op.

Brug papirskabeloner og malertape på væggen

Når du har et layout, du kan lide, tegner du rammernes konturer op på avispapir eller kraftigt papir og klipper dem ud. Hver skabelon mærker du med hvilken ramme, der hører til.

Hæng skabelonerne op med malertape på væggen, præcis som du havde dem på gulvet. Nu kan du:

• se helheden sammen med sofa og TV
• justere 2 – 3 cm op eller ned, hvis det “trækker” mod loft eller møbel
• prøve alternative placeringer uden nye huller

Når du er tilfreds, måler du højde på hver skabelon og markerer skruepunktet på væggen.

Rolig billedvæg vs. personlig billedvæg

En rolig billedvæg i stuen har typisk:

• få, relativt store motiver (f.eks. 50×70 og 70×100)
• ens rammefarve (sort, eg, hvid eller metal)
• gentagelse i farverne i motiverne
• et mere stramt grid eller tydelig bund- eller midterlinje

En mere personlig billedvæg kan have:

• flere forskellige formater blandet (21×30, 30×40, 50×70 osv.)
• fotos, plakater, postkort og små fund blandet
• lidt større variation i rammer, så længe der er en rød tråd

Til stuen, hvor TV’et også spiller en rolle, vil jeg ofte anbefale en roligere billedvæg tæt på sofa og TV, og så lade de mere legende eller personlige vægge være på mindre vægge længere væk fra skærmen. Hvis du vil have en trin-for-trin metode til selve billedvæggen, kan du bruge min 5-trins plan til en rolig billedvæg uden panik.

Sådan undgår du kollision med TV’et

Placér ikke din mest markante, farvestærke billedvæg direkte op ad TV’et, hvis væggen i forvejen er fyldt. Det kan få skærmen til at virke endnu mørkere og tungere.

En god løsning er at:

• lade TV-væggen være mere rolig med få billeder og opbevaring
• lade den modsatte væg (eller væggen langs sofaen) være den primære billedvæg
• gentage 1 – 2 farver fra billedvæggen i puder, plaider eller tæppe, så stuen hænger sammen

Fire layouts der virker i en almindelig stue

For at gøre det konkret får du her fire klassiske stuelayouts, som kan tilpasses både små og større rum.

1) TV som primært fokus, rolig billedvæg på modsat væg

Hvornår det virker: Når TV’et er vigtigt i hverdagen, og rummet er nogenlunde rektangulært.

Sådan ser det ud:

• TV på en kortvæg med lavt TV-møbel under
• sofa direkte overfor TV’et med komfortabel afstand
• modsat væg bruges til en større billedvæg eller et markant motiv
• eventuel lænestol eller puf i siden som ekstra plads

Vær opmærksom på: Sørg for, at billedvæggen overfor ikke er mere visuelt tung end TV-væggen. Brug gerne lidt lysere motiver eller mere luft mellem rammerne.

2) Billedvæg over sofa – TV på sidevæg

Hvornår det virker: Når du vil have sofaen som “hjerte” i rummet, og TV’et må være lidt mere diskret.

Sådan ser det ud:

• sofa langs én væg med en billedvæg over i 60 – 80 % af sofaens bredde
• TV på sidevæggen, vinkelret på sofaen
• et let sofabord i midten, så rummet ikke føles lukket
• måske en lille billedhylde eller reol ved siden af TV’et

Vær opmærksom på: Sørg for, at du fra sofaen både kan se TV’et komfortabelt og stadig have glæde af billedvæggen foran dig. Undgå, at du skal vride nakken for meget til én side.

3) Kombinationsvæg, hvor TV indgår i billedvæggen

Hvornår det virker: Når du vil integrere TV’et fuldt ud og har mod på lidt mere komposition.

Sådan ser det ud:

• TV’et hænger på væggen, ofte lidt til den ene side
• 2 – 6 billeder i forskellige formater hænger tæt omkring skærmen
• en tydelig fælles linje i underkant eller midte binder det hele sammen
• lavt møbel under TV og rammer med bøger, planter og lamper

Vær opmærksom på: Hold farvepaletten rolig og gentag rammefarverne, så TV’et ikke drukner i visuel støj. Hvis du vil have helt konkrete forslag til sådan en væg, kan du se eksempler i guiden til den rolige TV-væg.

4) Rolig stue med få billeder og mere luft

Hvornår det virker: Når du har en lille stue, eller du generelt ønsker et meget minimalistisk udtryk.

Sådan ser det ud:

• ét større billede eller et roligt par (diptykon) over sofaen
• TV på modsatte eller sidevæg uden for meget omkring
• måske ét ekstra billede eller spejl på en tredje væg
• farverne i billederne gentages tydeligt i tekstilerne

Vær opmærksom på: Her er det proportioner, der bærer udtrykket. Vælg hellere få, større formater end mange små. Den tilgang arbejder jeg også med i artiklen om den rolige plakatvæg i stuen, hvor du kan hente konkrete opskrifter.

Farver og materialer, der binder stuen sammen

Selv det bedste layout falder lidt til jorden, hvis farver og materialer kæmper mod hinanden. Heldigvis skal der ikke så meget til for at skabe en rød tråd.

Vægfarve som rolig baggrund

I en nordisk stue er det oplagt at vælge rolige vægfarver: hvid, knækket hvid, greige, lys beige eller støvet grøn/blå. De skaber en blød baggrund, hvor både TV og billeder kan stå tydeligt uden at larme.

En god strategi er at lade én væg være lidt mørkere (f.eks. bag TV eller bag sofaen). Det giver dybde og får vægkunst og møbler til at stå roligere.

Rammer og møbler som bindeled

Vælg 1 – 2 gennemgående materialer, der går igen i både rammer og møbler:

• eg eller lyst træ, der matcher sofaben, sofabord eller reol
• sort metal, der går igen i lampefødder, TV-møbel eller håndtag
• hvide rammer, der spejler vindueskarme eller en lys reol

Det gør, at selv forskellige motiver og størrelser opleves som del af samme stue. Hvis du vil arbejde mere systematisk med farver på billedvæggen, har jeg samlet en metode i artiklen om 3 farver til en rolig væg.

Tekstiler der taler med vægkunsten

Brug sofapuder, plaider og tæpper til at samle farverne op fra dine billeder. Du behøver ikke ramme farven præcist, bare du holder dig i samme toneområde (f.eks. støvede blågrønne i stedet for én klar tyrkis og én mørk petrol).

En tommelfingerregel er 60/30/10-fordelingen: cirka 60 % basefarve (væg, større møbler), 30 % sekundær farve (tæppe, gardiner, nogle rammer) og 10 % accentfarve (enkelte puder, detaljer i kunsten). Det gælder ikke på decimalen, men hjælper med at undgå farvekaos.

Sådan undgår du, at TV’et stjæler hele opmærksomheden

TV’et fylder meget som sort flade, især når det er slukket. I stedet for at forsøge at skjule det helt, kan du arbejde på at integrere det.

Mørkere væg bag TV’et

En let mørkere vægfarve bag TV’et gør, at kontrasten mellem skærm og væg bliver mindre. Det kan være en grå, greige, støvet grøn eller blot en tone mørkere end de øvrige vægge.

Resultatet er, at TV’et træder et skridt tilbage visuelt, især når det er slukket.

Rammer, hylder og opbevaring omkring skærmen

Byg en samlet komposition:

• 2 – 3 billeder i mindre formater enten i samme højde som TV’ets overkant eller let forskudt
• en lav hylde med bøger, små skulpturer eller planter
• et TV-møbel der går mindst lige så bredt som TV’et (gerne bredere)

Så bliver det hele én væg med flere elementer, frem for en væg med “bare et TV”. Har du problemer med genskin i rammerne tæt på TV’et, kan du få hjælp i vores artikler om lys, refleksioner og placering.

Fordel blikket rundt i rummet

Sørg for, at der også er noget interessant at se på i den modsatte ende af rummet: en billedvæg, en læsekrog med et enkelt billede eller et reolsystem med få, udvalgte motiver.

Det gør, at øjet ikke altid søger mod TV’et, når du træder ind i stuen, men fordeler sig mere jævnt.

Trin-for-trin: fra tom væg til færdig stue

Nedenfor får du en konkret proces, du kan følge, uanset om du starter helt forfra eller bare vil stramme din nuværende indretning op.

Trin 1: Beslut fokus og zoner

1. Notér, hvad stuen primært skal bruges til (TV, samvær, leg, arbejde).
2. Vælg, om fokus er TV, billedvæg eller en jævnt fordelt samtalezone.
3. Tegn hurtigt rummet op på et papir og marker mulige zoner.

Trin 2: Placér sofa og TV

1. Find den væg, hvor TV giver mindst genskin fra vinduerne.
2. Placér sofaen, så du har en behagelig synsvinkel og afstand til TV’et.
3. Justér sofaens afstand til væggen (prøv 10 – 30 cm fri luft, hvis muligt).

Trin 3: Vælg fokusvæg til billedvæggen

1. Beslut, om billedvæggen skal være over sofaen, omkring TV’et eller på en side-/modsat væg.
2. Mål vægfladen og notér bredde og højde.
3. Markér cirka 60 – 80 % af væggens bredde med tape der, hvor billedvæggen skal sidde.

Trin 4: Byg layoutet på gulvet

1. Samle alle rammer, du overvejer at bruge, i samme rum.
2. Læg dem på gulvet inden for den markering, der svarer til væggen.
3. Start med de største rammer og byg udad med mindre formater.
4. Juster afstandene, så de ligger nogenlunde mellem 4 – 7 cm.

Trin 5: Lav papirskabeloner og test med tape

1. Tegn hver ramme op på papir og klip skabelonerne ud.
2. Mærk dem med f.eks. “A”, “B”, “C” og en lille note om motivet.
3. Hæng skabelonerne op med malertape på væggen.
4. Tag et par skridt tilbage og vurder sammenhængen med sofa og TV.

Trin 6: Mål op og hæng op

1. Find midtpunktet på hele billedvæggen og sikr, at det ligger ca. 145 – 155 cm over gulvet (med mindre sofaens højde kræver en justering).
2. Mål fra toppen af hver skabelon ned til der, hvor skrue eller krog skal sidde.
3. Overfør målene til væggen med blyant, og brug vaterpas på rækker, der skal være lige.
4. Hæng rammerne op én efter én og ret små skævheder til løbende.

Trin 7: Finjustér med lys og tekstiler

1. Tænd alle lamper, og kig efter generende genskin i glas eller på TV.
2. Flyt eventuelt en lampe eller justér højden på et billede en smule.
3. Tilføj puder, plaider og tæppe, der samler farverne fra væggen op.

Hvis du vil dykke dybere ned i afstande og typiske mål til ophængning generelt, kan du kigge forbi kategorien om mål, afstande og tommelfingerregler.

Budget og prisniveauer for en samlet stueopgradering

Indretning af stuen behøver ikke være et stort projekt på én gang, men det hjælper at kende cirka-priserne. Tallene nedenfor er vejledende danske prisintervaller fra cirka 2024 – 2026 og varierer selvfølgelig efter butik og kvalitet.

Typiske prisområder for enkeltdele

• Plakater (budget): ca. 49 – 299 kr. pr. stk.
• Plakater (design/kunsttryk): ca. 300 – 1.000+ kr. pr. stk.
• Rammer, standardstørrelser:
  • 21×30 cm: ca. 30 – 80 kr.
  • 30×40 cm: ca. 60 – 120 kr.
  • 50×70 cm: ca. 100 – 250 kr.
  • 70×100 cm: ca. 200 – 400 kr.
• Kvalitetsrammer: ca. 300 – 700+ kr. for større formater.
• Ophæng (skruer, plugs, kroge): ca. 30 – 80 kr. for et simpelt sæt.
• Billedskinner med tilbehør: ca. 200 – 400 kr. pr. sæt.
• Maling til én stuevæg (10 – 15 m²): ca. 300 – 600 kr. for 2,5 liter kvalitetsmaling.
• TV-møbel:
  • enkelt IKEA-niveau: ca. 500 – 1.500 kr.
  • mere designprægede løsninger: ca. 2.000 – 7.000+ kr.

Tre typiske budgetniveauer til vægge og helhed

For at gøre det endnu mere konkret kan du tænke i tre pakker. Her er fokus især på billedvæg, rammer og smågreb, ikke på ny sofa.

Budget: cirka 800 – 1.500 kr.

• 3 – 6 budgetplakater
• 3 – 6 standardrammer i 21×30, 30×40 eller 50×70
• basisophæng (skruer, plugs, måske et lille vaterpas)

God løsning, hvis du vil have en mindre billedvæg over sofaen eller ved siden af TV’et uden at male vægge eller skifte møbler.

Mellem: cirka 1.500 – 3.500 kr.

• flere og lidt større plakater, evt. enkelte kunsttryk
• bedre rammer i træ eller metal, evt. med bedre glas
• maling til en accentvæg bag sofa eller TV
• ophæng plus måske en billedskinne

Passer, hvis du vil ændre helhedsindtrykket i stuen markant med både farve og bedre vægkunst, men stadig holde forbruget nogenlunde nede.

Designniveau: cirka 4.000 – 10.000+ kr.

• kvalitetsrammer i større formater
• flere kunsttryk eller limited edition plakater
• accentvægge, evt. flere farver
• nyt TV-møbel eller opbevaringssystem omkring TV

Relevant, hvis du alligevel er ved at opgradere stuen og gerne vil lave en mere gennemført løsning, der holder i mange år.

Sikker ophængning, lejebolig og praktiske faldgruber

En flot stue skal også være sikker og praktisk. Det gælder især tunge rammer og TV-beslag, men også hensynet til lejekontrakter.

Vægtype: gips, mur eller beton?

Før du borer, skal du kende din vægtype. Gipsvægge kræver typisk gipsankre eller særlige plugs, mursten og beton kræver rawlplugs beregnet til formålet.

Som tommelfingerregel:

• Gips: brug gipsankre eller ekspansionsplugs til tunge rammer og TV.
• Mursten/beton: brug passende plugs og bor med slagboremaskine.
• Letbeton: brug plugs specielt beregnet til porøse materialer.

Er du i tvivl om ophæng på gips, har jeg samlet en mere detaljeret guide til sikre plugs i artiklen om gipsvæg og tunge rammer.

Lejebolig: huller og istandsættelse

I de fleste danske lejekontrakter accepteres mindre skruehuller som almindelig brug, men du kan være forpligtet til at spartle og male ved fraflytning, hvis der er mange eller store huller.

Er du usikker, kan du:

• læse din lejekontrakt og evt. spørge udlejer, hvad de forventer
• samle flere billeder på én billedhylde eller billedskinne, så du kun har få huller
• bruge klæbesøm og lignende løsninger til enkelte, lettere rammer

Typiske faldgruber at undgå

• for små skruer eller plugs til tunge rammer eller TV-beslag
• ophæng i ren gips uden plug (kun skrue i pap) til tunge ting
• meget skæve huller uden vaterpas, der giver en “skæv” væg, selv om motiverne er flotte
• for tæt på hjørner, døre eller radiatorer, så væggen virker presset

Tag hellere den ekstra måling og ét hul mindre end ét hul mere. Det sparer både nerver og tid.

Inspiration til små og store stuer

De samme principper gælder i både små og store stuer, men vægtningen er forskellig. Det handler mest om mængde og skala.

Små stuer: færre elementer, større formater

I en lille stue er det ekstra vigtigt at vælge med omtanke:

• vælg få, lidt større billeder frem for mange små
• hold væggene forholdsvis enkle, især tæt på TV’et
• lad én væg være det primære fokus og hold de andre mere rolige
• brug spejle med omtanke for at skabe mere lys og dybde

En kompakt billedvæg på 60 – 120 cm i bredden kan gøre meget på en lille væg. Hvis du vil se konkrete mikro-layouts til mindre vægge, kan du finde eksempler i artiklen om små billedvægge.

Store stuer: zoner og gentagelser

I en stor stue er udfordringen ofte det modsatte: væggene kan føles tomme, og møblerne “svømmer”. Her kan du:

• arbejde med flere zoner: TV-zone, læsezone, evt. spisezone
• bruge større billedvægge eller serier af billeder, der binder væggene sammen
• gentage de samme rammetyper og farver flere steder i rummet
• tillade en mere markant accentvæg eller kraftigere farver

Grundreglen er den samme: hellere få, tydelige fokuspunkter end mange små, der kæmper om opmærksomheden. Når sofa, TV, vægge og billeder spiller sammen, bliver stuen et rum, du både kan se på og være i, uden at det larmer.